Hvem står bag?
Her er teamet bag projektet:
Initiativtager og hovedansvarlig:
Thijs ”Turbo” van Tilburg, Tidligere professionel pokerspiller, nu KaosPilot studerende. Har siddet i Educats bestyrelse siden maj 2009.
Medhjælpere:
Henrik Witt, Administrerende direktør på Classic Poker.
Anders ”Hahila” Bekhøj Hansen, Tidligere professionel pokerspiller og nuværende statskundskab studerende.
Simon Langeland, Har tidligere arbejdet for Pokerstars, WauwPoker og Acemag. Læser Jura på Københavns universitet
Fælles for de fire ovennævnte personer er at de alle har en forkærlighed for frivilligt arbejde og et socialt synspunkt i forhold til tilværelsen og deres medmennesker. Dette er en af grundene til at de alle gennem årene har deltaget i mange forskellige projekter med et humanitært eller socialt aspekt. Thijs som er iværksætteren og initiativtageren til ”7 dage for Rwanda” har gennem sit bestyrelsesarbejde i Educat været medvirkende til at forme planen for hvilket projekt der skulle støttes.
At henvende sig til det danske pokerfællesskab for at skaffe støtte til Rwanda projektet var nærliggende da der blandt pokerspillerne i Danmark findes et utal af spillere som deler interessen for at hjælpe andre. Dette kom blandt andet til udtryk da Skejby Sygehus på børneafdelingen for kræftramte børn manglede penge til at dække udgifterne til en tryllekunster; i løbet af få timer havde det danske poker community indsamlet pengene som manglede.
Ligeledes var indsamlingen til Søren som havde brug for lægehjælp i Kina noget som berørte spillerne i Danmark og de indsamlede meget hurtigt 20 % af den sum som Søren manglede for at opnå livsvigtigt behandling og en af biddragsyderne var livetsomengave Der vil altid være uenighed i forhold til hvilke projekter som bør støttes, men i bund og grund så handler et støtteprojekt også om at vise at der findes et fællesskab som trods alt kan samles om noget. Ingen af os kan vide om vi en dag kan få brug for at poker-fællesskabet i Danmark indsamlede til en god sag som vedrørte noget med stor betydning for os selv. Det er dog betryggende at vide, at der altid vil være forståelse og hjælp at finde hos såvel andre pokerspillere som pokerrum såfremt at problemstillingen findes værd at støtte.
Vi påskønner al hjælp og alle de bidrag som er kommet til 7dageforrwanda projektet og håber at folk vil støtte op om vores partnere som gjorde alt der var i Deres magt for at indsamle så meget som muligt gennem den uge projektet kørte.




